At føre bagbenet frem (bæring) PDF Udskriv Email
Skrevet af Tone Lygren   

At føre bagbenet frem (bæringsfasen)

 

 

Bagbenet skal kunne svinge frit, uhæmmet og effektivt hen mod tyngdepunktet for i næste øjeblik at kunne producere et kraftfuldt afskub. Hvis bagbenet har en for kort bæringsfase, vil forbenet optage relativt mere af hestens vægt og det bliver derfor umuligt at få løftet forparten.

 

Den gode bæringsfase afhænger især af at psoasmusklerne (Psoas minor og Iliopsoas, de grønne på figuren) er løsgjorte. Psoasmusklerne ligger under lænden og kan ikke ses udefra. Men de er måske de vigtigste muskler på hele hesten, da de er med til at skabe bagbenets løsgjorte sving fremad mod tyngdepunktet, og de er essentielle for overførslen af energi fra bagbenet gennem ryggen og til forparten. De hjælper også med at løfte lændepartiet og vippe bækkenet lidt nedad.

 

Når hesten får rytter på ryggen reagerer den umiddelbart med at spænde i psoasmusklerne. Opvarmningen bør derfor møntes på at løse op i disse ved for eksempel at lade hesten strække sig lang og naturligt dyb for helt løs tøjle. Først når man kan mærke at bagbenene svinger godt og afslappet indunder hesten kan arbejdet fortsætte. Det er dog ikke alle heste der begynder at slappe af i psoasmusklerne ved at gå for løs tøjle på lige spor – der findes flere andre metoder som kan bruges, hvilket må vurderes individuelt for hver hest. Mange heste reagerer godt på at bevæge sig på en stor cirkel i dyb ramme med en let og fleksibel støtte i tøjlen. Man ved at bagbenene svinger løsgjort indunder hesten når hestens hoved falder afslappet mod jorden i takt med at forbenene føres frem - se artiklen om hestens skridt.

 

De blå muskler på tegningen repræsenterer Gluteus superficialis, Tensor fascia lata og Quadriceps femoris. Disse skaber udfyldningen i trekanten mellem virvlen, bagknæet og hoftehjørnet (Tuber coxae). Hvis denne trekant er dårlig udfyldt betyder det altid at hesten har dårlig fremdrift (og dermed også manglende sving og energi).

 

Hos den unge eller utrænede hest er denne trekant næsten altid dårlig udfyldt, hvilket minder os om at det kræver systematisk træning at skabe en løsgjort og kraftfuld bevægelse med sving, fremdrift og energi. Hesten kan altså kun arbejde med korrekt fremdrift og energi i meget kort tid ad gangen i starten.

 

Rygmusklerne og mavemusklerne er ikke med på tegningen, men spiller alligevel en vigtig rolle for bæringsfasen. Rygmusklerne arbejder skiftevis i den ene og den anden side med at vinkle rygsøjlen til siden så det ligner hesten "vrikker med numsen". Den aller vigtigste "funktion" rygmusklerne har er dog at kunne slappe af  og dermed og tillade bøjningen til modsvarende side. Mavemusklerne hjælper med at løfte ryg og lænd samt vinkle bækkenet og sørger dermed for at bagbenet kan gribe endnu bedre indunder hesten.

 

 

 

Konklusion

 

  • En god lang bæringsfase er forudsætningen for et godt kraftfuldt afskub

 

  • En kort bæringsfase betyder at vægten overføres til forbenene

 

  • Psoasmusklerne er måske de vigtigste på hele hesten –  de giver en god bæringsfase og er essentielle for at energien fra bagbenene kan overføres til ryggen/forparten.

 

  • Når hesten får rytter på ryggen, spænder den umiddelbart psoasmusklerne

 

  • Opvarmningen derfor møntet på at løsne op i psoasmusklerne

 

  • Musklerne i trekanten mellem virvlen, bagknæet og hoftehjørnet bliver godt udfyldte når hasten har en positiv, løsgjort fremdrift med sving og energi

 

  • Den unge hest mangler som regel disse muskler og minder os således om at hesten kun kan bevæge sig med korrekt bæring og fremdrift i kort tid ad gangen i starten af uddannelsen.

 

  • Musklerne i trekanten kan bruges som en del i vurderingen af den korrekte træning

 

 

 

Senest opdateret: Fredag, 24. april 2009 17:03